22. maj 2016
Taburet
Vi fik til opgave, at lave en klassisk taburet lavet i træ med 4 ben og tværpinde. Sædet, der skulle laves i taburetten, skulle være flettet, firkantet og være i velegnede materialer. Hertil skulle vi enten filte eller sy en pude/hynde, der ville passe til taburettens sædeform og funktion. Til taburetten, sædet og hynden brugte jeg min tillærte viden, som jeg tilegnede mig gennem modul 1 og som også kan ses her i bloggen i mine tidligere opslag. Der er ligeledes også brugt "designprocessen" i blogindlægget, hvor der er fokus på de fire faser: Forståelse, idéudvikling, produktrealisering og evaluering.
Til at starte med havde jeg tænkt mig at lave den helt klassiske taburetform, som det kan ses nedenfor. Jeg begyndte at tegne taburetten og besluttede mig for at ville lave benene mere stærke ved at lave dem tykkere i midten (og ikke hele vejen), da dette ville give et lettere udtryk. Min tegning ses nedenfor.
Mine generelle krav til taburetten var, at den skulle være høj, stabil og stærk. Samtidig skulle der kunne være plads til, at man kunne stå på den, da den også skulle kunne bruges til at nå ting med. Derfor skulle sædet heller ikke være for blødt. Da taburetten både skulle bruges til at sidde på, men også til at stå på, var det smart med en hynde/pude, der kunne tages af og på. Da vi næsten lige havde lært at filte, ville jeg gerne arbejde med dette og lave en fin og stærk hynde, der kan tåle lidt af hvert. Jeg kunne nemlig forestille mig, at den ville blive kastet på gulvet, når man skulle stille sig op på den og nogle gange ville man sikkert også glemme at fjerne den, inden man trådte på den. Min store inspiration var HAYs tæpper. Nedenfor ses HAYs originale Pinocchio tæppe. Samtidig havde jeg også set fine eksempler på filtbordskåner, designet på samme måde. Min filt skulle altså være små runde filtbolde syet sammen til en fin hynde.
Da jeg ikke var helt vild med idéen om den helt klassiske taburet, søgte jeg på nettet efter andre taburetter, som ville passe bedre til min smag og hjem. Jeg fandt denne taburet, som faldt lige i min smag og som samtidig også opfylder alle kravene til taburetten. Taburetten er en mere moderne udgave af en taburet. Sprosserne er alle placeret i bunden og er stadig med til at stabilisere.
Jeg er vild med det design og har allerede inventar med samme form (blandt andet den kendte lyseholder Kubus fra by Lassen) - så den besluttede jeg mig for at producere i stedet for - dog stadig med flettet sæde og en hynde af filtbolde.
Efterfølgende besluttede jeg mig for at finde det træ, som jeg godt kunne tænke mig, at taburetten skulle laves i. Det skulle enten være fyr eller gran, da det er nemt og blødt at arbejde med og i. Fyr er en træsort, der produceres meget, hvilket er med til, at årene (i det meste af det fyr man kan købe) har meget mellemrum, da de ikke har levet i så lang tid. Fyr kan købes til rimelige priser samt det er en træsort, der er nemt at arbejde i, men samtidig holdbart og flot - derfor gik jeg efter dette i Silvan.
Målene (længderne), som jeg skulle bruge, var 4*25 cm, 4*35 cm og 4*45 cm, så i alt 4,2 m. til to gange rammer og sprosser imellem. Tykkelsen af træet blev 33*33 mm og da træet var købt sådan i Silvan, betød det, at jeg skulle arbejde i tørt træ.
Da træet ikke var i de længder, som jeg ønskede, måtte jeg selv save i de rigtige længder.
Da disse var skåret, var det tid til at lave samlinger til taburetten. Først ville jeg lave de to rammer til taburetten (se billede nedenfor - endnu ikke samlet). Disse skulle samles via halvfældning - som jeg også tidligere har skrevet om her i bloggen.
Træet blev målt af og derefter savet - til sidst så halvfældningen så således ud:
Undervejs i arbejdsprocessen blev der samarbejdet i håb om at opnå de bedste resultater.
Efter savningen og alle træklodserne passende til de to rammer, skulle de limes sammen med trælim og stå i spænd i et par timer som minimum. Derefter skulle rammerne sættes sammen og det skulle gøres via en dyvel samling. Dette betød, at der skulle bores hul - både i rammerne, men også i de fire træklodser, som skulle bruges som sprosser i taburetten. Dyvlen skulle sidde halvt i rammerne og halvt i sprosserne - de er med til samle og fastlåse.
Da jeg ikke kunne bruge standerboremaskinen til sprosserne, fordi sprosserne var for lange, måtte jeg bruge en almindelig boremaskine, hvilket var en smule besværligt og hullerne blev hurtigt skæve.
Det som jeg brugte, til bore hullerne så lige som muligt med boremaskinen, var et dyvel styr.
Jeg brugte tape, så jeg vidste, hvor langt jeg måtte bore ned til.
Da alle huller var boret, kunne jeg sætte taburetten sammen. Her puttede jeg igen trælim i for at få det til at holde bedre sammen. Jeg sørgede for, at der var lidt ekstra plads til limen, da jeg borede. Taburetten blev slebet godt til med sandpapir. Nu skulle jeg i gang med at flette sædet på taburetten.
Jeg har tidligere skrevet i bloggen om fletteteknikker og her bruger jeg en meget klassisk fletteteknik. Vi var to om at flette sædet, hvilket gjorde det meget lettere, da det konstant skulle spændes ind, samtidig med at man flettede.
Det endelige resultat af det flettede sæde!
Nu manglede der kun hynden til taburetten - som nævnt ovenfor skulle filtes til kugler og derefter sættes sammen.
Til at starte med lavede jeg en masse garnkugler (af uld), som skulle være det inderste i filtkuglerne. Det var med til at gøre det hurtigere, så der ikke skulle filtes så meget. Jeg fandt dog senere ud af, at garnkuglerne ikke skulle være for store, da farven hurtigt kunne ses gennem filten. Det skyldtes, at kuglerne skulle have samme størrelse og nogle skulle derfor bruge mere uld, der skulle filtes end andre. Dem der til at starte med var for store kunne ikke dækkes lige så godt og hvis jeg puttede ekstra uld på, blev de for store. En god idé er også at vælge garnet i den farve, som ulden, der skal filtes, er i.
Jeg valgte den mørkegrå farve, da den farvede dækkede bedst over garnkuglerne og passer godt til mit hjem. Jeg forsøgte mig frem med det lysegrå, men igen så skulle der bruges ekstra meget uld og kuglerne blev for store.
Først nålefiltede jeg kuglerne. For at vide antallet af filtkuglerne, der skulle laves, lavede jeg først nogle enkelte kugler, der blot var nålefiltet, til at måle med. Jeg brugte målene fra taburetten og fik det til 10*7 filtkugler - altså i alt 70 filtkugler. Da jeg begyndte at vådfilte filtkuglerne (kogt, varmt vand + sæbespåner), kunne jeg se, at de blev mindre og derefter skulle der laves flere. Jeg besluttede mig for at lave en række mere på hver side, altså 11*8 - 88 filtkugler i alt.
Til at sy hynden sammen brugte jeg fisketråd, som holder godt og er gennemsigtigt. Oveni kan tråden brændes ved enderne, så de ikke går op. Til at starte med brugte jeg bomuldstråd, men det var langt fra stærkt nok og ville med tiden gå op.
Hynden kom til at se således ud og den blev virkelig lækker.
Nu hvor både taburetten, sædet og hynden er færdigt er jeg godt tilfreds med det endelige resultat. Undervejs havde jeg min tvivl om det kunne lykkes, men det gjorde det og taburetten står flot og er meget stabil. Man kan både sidde og stå på den uden at den rykker sig. Jeg synes rigtig godt om designet og jeg er sikker på, at den nok skal få sig en fin plads i hjemmet.
Hynden er jeg ikke blevet helt tilfreds med, da den ikke er både bred og lang nok efter min mening. Jeg synes, at filtkuglerne ser rigtig smarte ud, men jeg ville nok foretrække, at sidde på en almindelig pude - så den laver jeg nok snarest. Filtkuglerne kan altid bruges til bordskåner eller til en ekstra hynde, hvis det er. Dog er jeg glad for at have arbejdet med filten og jeg er blevet en del klogere på tidsforbruget af filtning.
Hvis man kigger på taburettens funktion, æstetik samt kommunikations-værdi for mig, vil jeg sige, at alle tre værdier spiller ind. Dette skyldes, at den både er funktionel i forhold til at jeg kan bruge den til både at sidde ned samt at hente ting højt oppe ved at stå på den. Den er stabil og i materialer, der er velegnede. Det har samtidig også en æstetisk værdi for mig, da jeg har lavet et design, som jeg synes er virkelig flot. Jeg er gået på kompromis med den klassiske taburet for at få en taburet, der passer til min moderne-præget smag. Til sidst skal det siges kommunikationsværdien også er stor, da det er det første møbel, jeg er designet og produceret. Den har dermed stor affektionsværdi for mig allerede.
Generelt et meget spændende og glædeligt forløb samt proces, som jeg har været igennem og som jeg ikke vil være foruden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar