fredag den 22. april 2016

Filtning


14.04.2016

Vådfiltning og nålefiltning

I dag skulle vi lære at filte uld - materialet ses nedenfor


Først lavede jeg "et stykke stof", hvor jeg stille og roligt trak ulden, så det fik en flad overflade. Ulden blev lagt lag på lag skiftevis på den ene led og den anden led. Hvis man hev for tæt på ulden, så kunne man ikke få et stykke af - så der skal være lidt afstand! Efter man havde lavet et godt tykt lag, så skulle man putte varmt vand med sæbespåner på - her helst ikke for meget sæbe, for det skummer godt op, så start med meget lidt!!
Efterfølgende brugte jeg mine håndflader til at filte, hvilket jeg gjorde med runde bevægelser.
Når ulden havde sat sig lidt, så kunne man "ælte" den ved at rulle den. Se ovenfor.

Jeg lavede også en kugle af filt, hvor jeg brugte en garnkugle først og derefter lagde uld ovenpå - lag for lag og brugte en filtnål for hvert lag.



Da kuglen var stor nok, så skulle den også filtes med varmt vand og sæbespåner - man filtede ved at rulle den i sine hænder. En idé kunne være at lave mange kugler og sætte dem sammen til en hynde eller bordskåner.

Da begge ting var filtet godt igennem (ca. 15 min.), skulle de skylles, så der ikke var mere sæbe i dem. Resultatet blev som set nedenfor.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar