31.03.2016
Ramme af træ
Til denne opgave, der omhandlede at danne en ramme af træ, handlede det om selve samlingerne i rammen. Samlingerne kunne fx være: Fældning, halvfældning, slidsning, tapning, sinkning, dyvling, lim, søm, skruer. På billedet nedenfor ses nogle eksempler på samlinger.
Jeg valgte at min ramme skulle laves med en halvfældning. Til ramme kanten brugte jeg træet som ses nedenfor og lavede to * to lige lange sider, altså 2*14 cm 2*10 cm, som skulle danne en fin ramme. Til at save det over med, bruger jeg en lille sav, som gjort det nemt at håndtere.
Da alle træklodser var skåret, lagde jeg dem sammen, så de dannede den ramme, jeg godt kunne tænke mig. For at være sikker på og nemt kunne finde ud af, at man brugte de samme træklodser de samme steder efterfølgende, lavede jeg en trekant på siderne, som det kan ses på billedet nedenfor. På den nederste klods lavede jeg en trekant uden spids.
Ved en halvfældning fjernes det andet træs bredde i klodsens længde, som det kan ses i billedet ovenfor. For at afmærke, hvor der skulle saves, brugte jeg værktøjet nedenfor, som var sat til 1 cm, hvilket var halvdelen af den tykkelse, der skulle af.
Hvis man ikke havde fjernet nok, kunne man altid bruge stemmejernet til at rette efter.
Når alle sider passede og siderne indeni var retviklede, så skulle rammen sættes i spænd sammen med trælim.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar